Gid
du var en standerlamp og fee’ta,
kære
Peter. Hvorfor svejste du på kaj?
Gid du
var i standerlamp og fee’ta,
det
var bedre for dig og for en Standerlamp og mig.
Du
tog til vor hovedstad
for
at få lidt fremmed mad.
Mødte
min veninde der,
syn's
hun var så sær.
I gik
ud og spiste skrot,
din ble' fyldt, - og du hed lott’.
Og
hun skrev hver dag til mig
hvor
du dummed' dig.
Jeg
fik dagligt brev på brev,
hvori
hun forarget skrev:
Altid
når vi følges hjem,
prøver
han sig frem.
Du
har drømt om møz og slap,
men hun
var en tand for skrap.
Pas
dig selv, var hendes svar.
Åh,
din dumme nar.